Få gratis rådgivning om elcykler i Gazelle E-bike Testcenter

Testcenteret byder på ekspertrådgivning omkring elcykler, og så kan du teste alle Gazelles elcykler. Fortsæt læsningen herunder, og lær mere om, hvad et besøg i Danmarks første testcenter kan give dig.

Personlig ekspertrådgivning

På Gladsaxe Møllevej 19 står vores elcykeleksperter klar til at guide og hjælpe dig, når du lægger vejen forbi Gazelle E-bike Testcenter. Det betyder, at du kan få en personlig rådgivning, som sikrer, at du finder den helt rigtige elcykel til dine behov. 

Sammen med vores elcykeleksperter vil du få gennemgået alle vores elcykler og få besvaret alle de spørgsmål, du måtte have. Det kunne for eksempel være, om elcyklen skal have en stor motor, hvordan du skal sidde bedst på din nye elcykel og ikke mindst størrelsen på batteriet. 

Ringer du på forhånd og booker en tid, vil du få 45 min. til rådighed med en af vores rådgivere. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at besøge testcenteret uden at have booket en tid, så er der dog ingen garanti for personlig rådgivning. Om du har booket tid eller ej, så vil du altid have adgang til testbanen og alle vores elcykelmodeller. Du kan nemt og hurtigt booke en tid her.

Prøvekør elcykler på vores 34 meters store testbane

Uanset vejret vil du kunne teste de udvalgte elcykler – vores store testbane er nemlig indendørs. Og med en længde på 34 meter kan du sagtens få en fornemmelse af, om en af de udvalgte elcykler passer til lige netop din kørestil.

Ved at prøvekøre forskellige elcykler, kan du nemlig på bedste vis finde frem til lige nøjagtig den model, som passer til dig og dine cykelbehov. Og så kan du ovenikøbet for alvor mærke, hvad det er, vi mener, når vi siger, at intet kører som en Gazelle – for den bedste måde at få en fornemmelse af det er faktisk ved at prøve en elcykel selv!

Gazelle hjælper dig med at finde din forhandler

Når du har testet elcyklerne på testbanen, vil du vide, hvilken elcykel, der passer bedst til dine behov. Da vi ikke sælger elcyklerne i testcenteret, giver vi dig al informationen med hjem – og den kan du så tage med videre til en af vores dygtige Gazelle-forhandlere, som du kan finde i hele Danmark. Find din nærmeste elcykel-forhandler her.

Vi har åbnet fra tirsdag til lørdag mellem kl. 9.00 og 17.00. Der er gratis parkering ved Gazelle E-bike Testcenter, ligesom bussen holder lige ude foran.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Kategori:
Copyright © 2024 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies