I løbet af juni 2019 har Forbrugerrådet TÆNK testet en række elcykler med centermotor. Den klare testvinder blev Gazelles elcykel Orange C8 HMS.
Orange C8 HMS er ikke længere lavet. Tjek Orange C8 HMB nu.
Orange C8 HMS var oppe imod lignende modeller fra Batavus, Winther, SCO og E-Fly, men det var Gazelle-modeller, der løb med titlen som den bedste elcykel i testen fra Forbrugerrådet TÆNK.
Testpanelet beskriver Orange-modellen som en velfungerende elcykel, der giver en fantastisk køreoplevelse. Det skyldes særligt centermotoren fra Shimano, som trækker godt og er med til at sikre et glidende tråd og cykeltempo. Derudover siger testpanelet også, at motoren er støjsvag sammenlignet med flere af de konkurrerende elcykler i testen.
Elcykel Orange C8 HMS har også et avanceret gear, hvor du har mulighed for at vælge, om du vil køre med automatisk gear eller manuelt gear. Det faldt også i testpanelets smag, ligesom de beskriver gearet som det mest avancerede gear blandt de testede modeller.
Testpersonerne fra Forbrugerrådet TÆNK var også glade for displayet, som har en stor skærm og giver et godt overblik over cyklens fart, gear og assistance.
Overordnet giver Forbrugerrådet TÆNK elcyklen fra Gazelle karakteren ”Meget god” ved batterihåndtering, display og betjening, generel cykling og cykling med motorhjælp. Derfor ender Orange C8 HMS med en anbefaling fra panelet og som den klare vinder i testen om den bedste elcykel med centermotor.
Læs hele bedømmelsen fra Forbrugerrådet TÆNK her. Bemærk, at det kræver et medlemskab for at kunne læse bedømmelserne.